Faldforebyggelse

Se forslag til øvelser

Om fald og faldrelaterede skader

Fald og skader relateret til fald, er et stort og stigende sundhedsproblem verden over (1). Fald defineres som “en uventet hændelse hvor personen havner på gulvet eller et lavere niveau uafhængigt af vedkommende bliver skadet eller ej” (2). En af tre personer over 65 år falder årligt (3). 40-60% af disse fald kræver medicinsk opfølgning og 13% resulterer i frakturer (4). Eftersom antallet af ældre over 65 år stiger, øges også antal fald og indlæggelser. I USA har man set at antallet af faldrelaterede dødsfald i denne aldersgruppe er øget med 30% fra 2007 til 2016 (5).

Fald kan give en række negative konsekvenser også på sigt. Mange får øget frygt for at falde, noget som kan bidrage til øget aktivitet og gradvist tiltagende funktionsnedsættelse. Fald vil dermed give øget risiko for nyt fald. Mange ældre vil desuden isolere sig og få nedsat livskvalitet.

Fall kan gi en rekke negative konsekvenser også på sikt. Mange får økt frykt for å falle, noe som kan bidra til økt inaktivitet og økende funksjonsnedsettelser. Fall vil dermed gi økt risiko for nytt fall. Mange eldre vil i tillegg isolere seg og få nedsatt livskvalitet.

Tal fra skandinavien

I dag er tæt på 20% af befolkningen i Skandinavien over 67 år og det tal vil stige i de kommende år. Ca. 240.000 ældre falder i Norge om året. Dette er et tal som vurderes som værende underrapporteret. SKR (Sveriges kommuner og regioner) meddeler at omkring 300.00 personer søger ‘specialisthelsetjenesten’ i Sverige grundet faldrelaterede skader. 66.828 af disse blev indlagt på sygehus og 1000 personer afgik med døren som følge af faldrelaterede skader i 2017 (6). I 2017 var 28% af al skadesbehandling af personer over 80 år i Norge relateret til frakturer og både Danmark og Norge kan meddele om behandling af over 9000 hoftebrud hvert år (7,8). Behandlingen og rehabiliteringen som følge af et hoftebrud koster i gennemsnit ca. 500.000 norske kroner bare det først år (9). Opdaterede tal på dødelighed som følge af hoftebrud er angivet som værende 22% indenfor det første år efter bruddet (10).

Risikofaktorer for fald

En række aldersrelaterede forandringer bidrager til øget risiko for fald, og et fald er ofte forårsaget af en kombination af flere risikofaktorer (11). Dette inkluderer blandt andet øget muskelstyrke, dårligere syn, nedsat balance, nedsat reaktionsevne og reduceret kognitiv funktion (figur 1). Ganghastighed kan bruges til at indikere grad af faldrisiko og man ser at personer med en foretrukket ganghastighed på < 1m/s har betydelig øget faldrisiko (12).

Figur 1: De vigtigste risikofaktorer for fald.

(Illustrationen er baseret på information fra elærings-kurset BASIS)

Træning som tiltag for forebyggelse af fald

Faldforebyggende tiltag kan betragteligt reducere antallet af fald. Og fysisk aktivitet anses som det vigtigste tiltag. I et Cochrane-studie fra 2019 som inkluderede 108 kontrollerede randomiserede studier med tilsammen 23.407 deltagere, konkluderede de at træning resulterer i færre fald (13). På baggrund af studierne hvor interventionen bestod af en kombination af balancetræning, funktionel træning og styrketræning, blev der rapporteret en sandsynlig reduktion i antal fald med op til 35%. Antallet af personer som fald én eller flere gange blev reduceret med op til 22%. Cochrane-studiet rapporterede at træning (alle typer) vil kunne reducere antallet af fald per år med 295 per 1000 fald (13).

Træning forebygger altså fald hos ældre og dermed også skader relateret til fald. (2,13). Det er rapporteret at træning kan reducere risikoen for hoftebrud, men tallene varierer og evidensen i studierne som rapporterer tal på dette er lav (13). Regelmæssig træning af styrke og balance vil kunne øge ganghastigheden; noget man har set som værende en risikofaktor for fald. Træning vil også have positiv effekt på opmærksomhed, planlægning og problemløsning, samt forebygge en række andre sygdomme (2).

De nationale retningslinjer er at de som er udsatte eller har nedsat gangfunktion burde træne balance- og styrketræning flere gange om ugen, i tillæg til de generelle anbefalinger for fysisk aktivitet.

Brug af digitale værktøjer inden for faldforebyggelse

Brug af digitale hjælpemidler som trænings-apps kan gøre træningen tilgængelig for brugerne, og træningen kan lettere gennemføres hjemme eller på institutioner, både vejledt, ikke vejledt, i grupper og individuelt. Et studie fra Norge har vist at brug af en trænings-app er et fint hjælpemiddel for både instruktør, vejleder og bruger (14). Det kan også være et godt alternativ rent økonomisk.

ExorLive tilbyder flere løsninger som kan tilpasses forskellige brugere, institutioner og kommuner. Blandt andet har vi i samarbejde med Ragna Skipstad fra FYSIOklinikken og ‘Nasjonalt kompetansesenter for Aldring og Helse’, udviklet “SeniorLive”. Dette er træningsvideoer til musik som indeholder udvalgte øvelser fra videnskabelige studier på ældre og faldforebyggelse. Læs mere og se eksempler i videoerne her.

Vi har også produkter som ExorLive Assistant hvor en plejehjælper/instruktør kan vehlede og registrere træningen sammen med brugeren, samt vores egen appløsning ExorLive GO hvor brugeren kan få tilsendt tilpassede træningsprogrammer enten via fysioterapeut eller et kortlægningsværktøj (survey) som er indbygget i løsningen.

Forslag til træningsprogram

I ExorLive har vi færdiglavede programforslag for ældre med fokus på funktionel styrketræning, samt programforslag med større fokus på balancetræning og faldforebyggelse. Vi har også programmer til musik for ældre kaldet SeniorLive, som er lavet i samarbejde med fysioterapeut Ragna Skipstad og National Kompetencetjeneste for aldring og sundhed.

Ældre: Styrketræning stående
Ældre: Funktionel træning
Den aktive senior: Balance
SeniorLive: Siddende bevægelser
Kilder:
  1. Morseth, B., Jacobsen, B. K., Emaus, N., Wilsgaard, T., & Jørgensen, L. (2016). Secular trends and correlates of physical activity: The Tromsø Study 1979-2008. BMC Public Health, 16(1), 1215.

  2. Holtermann, A., Schellewald, V., Mathiassen, S. E., Gupta, N., Pinder, A., Punakallio, A., ... & Enquist, H. (2017). A practical guidance for assessments of sedentary behavior at work: A PEROSH initiative. Applied ergonomics, 63, 41-52.

  3. Dunstan, D. W., Howard, B., Healy, G. N., & Owen, N. (2012). Too much sitting–a health hazard. Diabetes research and clinical practice, 97(3), 368-376.

  4. Bahr, R. (2009). Aktivitetshåndboken: fysisk aktivitet i forebygging og behandling.

Prøv ExorLive gratis

Du får adgang til hovedfunktionerne i 14 dage. Opret træningsprogrammer hurtigt og nemt fra 8583 øvelser med video. Demoversionen er helt uforpligtende.

Eller kontakt os

Vi er her for dig og hjælper dig gerne med at finde den løsning, der passer bedst til dig. Kontakt os på +45 77 34 57 78 eller
salg-dk@exorlive.com