Artrose

Normalt har menneskekroppen evnen til at reparere sig selv, men med artrose kan det forstås som en mislykket reparationsproces. Med andre ord kan leddet ikke længere følge med i begivenheder, der overstiger leddets kapacitet.

Leddene i kroppen er en central del af bevægeapparatet, og derfor er de første symptomer ofte relateret til bevægelser, når du bruger leddet. Symptomerne på artrose opstår normalt gradvist, og nogle af de symptomer, du kan opleve, er:

• Smerter

• Stivhed

• Bevægebesvær

• Hævede og fortykkede led

• En knirkende fornemmelse i leddene ved bevægelse

• Muskel svaghed

Symptomerne kan variere over tid. Man kan opleve både gode og dårlige perioder. Varigheden af disse perioder kan variere fra dage til måneder og fra person til person.

Artrose kan diagnosticeres på flere måder. Hos nogle er symptomer og fund så tydelige, at det er tilstrækkeligt at stille diagnosen gennem en anamnese (samtale med læge) og undersøgelse. I andre tilfælde kan yderligere undersøgelser være nødvendige, såsom røntgenundersøgelse og/eller MR-scanning.

Artrose kan forekomme i alle led, men det er mest almindeligt i knæ, hånd og hofte (3). Sygdommen har ofte ikke én enkelt årsag, men er derimod kompleks og sammensat. Dog kender vi til flere faktorer, der kan have betydning for udviklingen af artrose (4):

Faktorer, der kan påvirke udviklingen af artrose:

Alder: Alder er blandt de bedst dokumenterede risikofaktorer for artrose. Dette kan sandsynligvis forklares ved, at stigende alder medfører øget eksponering for andre risikofaktorer, ud over aldersrelaterede biologiske ændringer i leddene.

Køn: Kvinder har en højere forekomst af artrose end mænd. Det er noget uklart, hvad den præcise årsag til dette er, men hormonelle faktorer og anatomiske forskelle er potentielle teorier.

Genetik: Meget tyder på, at vores gener også spiller en rolle. Det antages blandt andet, at generne kan have indflydelse på debut af sygdommen.

Etnicitet: Der er en variation i udbredelsen mellem forskellige etniciteter, hvilket tyder på, at etnicitet også kan have betydning for udviklingen af artrose.

Overvægt: Overvægt er sandsynligvis den mest markante ændringsfaktor for artrose.

Tidligere skader: Skader kan forstyrre den normale opbygning af et led. Dette kan yderligere påvirke leddets mekaniske funktion og hvordan det "slides".

Leddeformiteter: Deformitet i led (ændringer i led) kan påvirke bevægelsen i et led. Nogle diagnoser har vist stærk sammenhæng med udviklingen af artrose (cam-deformitet og hoftedysplasi).

Fysisk tungt arbejde: Sammenhængen mellem arbejde og artrose antages at skyldes gentagne belastninger af leddet med efterfølgende skader over tid.

Sport: Højenergiidrætter med gentagne bevægelser såsom fodbold, håndbold og ishockey har vist en moderat til betydelig øget risiko for hofte- og knæartrose. Det er dog uklart, om udviklingen af artrose udelukkende er relateret til aktiviteten, eller om den også har forbindelse til skader.

Hvordan behandles artrose?

Ikke-medikamentel behandling:

Ikke-medikamentelle behandlinger er en central del af artrosebehandlingen og anbefales til alle med artrose. Disse kan forbedre symptomerne og have minimale bivirkninger, og de er typisk det første, klinikere anbefaler.

Pasientinformasjon:

Pasientinformasjon har til formål at give dig som patient kompetencer og værktøjer, så du lettere kan påvirke din egen sundhed og bedre håndtere din egen tilstand.

Træning og fysisk aktivitet:

I begyndelsen kan det være smertefuldt at træne for patienter med artrose, men dette er ikke farligt. Det er normalt med ubehag, så længe smerten aftager efter træning og ikke bliver værre dag for dag. Træning og fysisk aktivitet anbefales som behandling, fordi det kan forbedre og bevare bevægelighed og muskelfunktion omkring påvirkede led. Det er vist, at træning reducerer smerte, forbedrer fysisk funktion og letter daglige aktiviteter (7). Som en bonus vil træning og en aktiv livsstil have mange andre positive sundhedseffekter.

Vægttab:

Hvis man er overvægtig, kan vægttab have en god effekt på smertelindring og andre symptomer (8). Ved artrose i vægtbærende led, såsom hofte og knæ, kan vægttab reducere belastningen på leddet. For eksempel svarer en reduktion af 1 kg kropsvægt til cirka 4 kg belastning på knæet for hvert skridt, du tager, når du går (9). Samtidig har studier vist en sammenhæng mellem overvægt og håndartrose, som forklares med hormonelle og biologiske faktorer (10).

Ortoser:

Ortoser er hjælpemidler, der kan bidrage til at støtte op om leddene og holde dem i en passende stilling, så de fungerer bedre. Der findes forskellige typer ortoser, der kan mindske symptomer og bidrage til at bevare funktionen hos personer med artrose.

Hjælpemidler:

Der findes mange typer hjælpemidler, der kan være til gavn afhængigt af alvorligheden af dine problemer. Typisk kan en fysioterapeut eller en ergoterapeut hjælpe med at vurdere, hvad der kan være relevant for dig. For eksempel kan hjælpemidler som stokke, rollatorer, sædehejs, forhøjet toiletbræt og badekar- og brusestang mindske belastningen på leddene og gøre det lettere at udføre daglige aktiviteter.

Medicinsk behandling:

Medicinsk behandling påbegyndes normalt først, når ikke-medicinsk behandling er prøvet, og kan i mange tilfælde anvendes i kombination. Målet med medicinsk behandling indebærer i de fleste tilfælde at mindske smerter, så man kan fungere mere normalt i hverdagen. Der findes flere smertestillende håndkøbslægemidler i tabletform og som gel, og det er typisk disse, der er førstevalget til egenbehandling af smerter.

Artrose indebærer slid på leddet, og dette kan i nogle tilfælde føre til irritation af leddet i form af betændelse. I sådanne tilfælde kan brug af NSAIDS (Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs) eller betændelsesdæmpende medicin anvendes. Bemærk, at brug af betændelsesdæmpende behandling er forbundet med særlige bivirkninger og derfor kræver særlig opmærksomhed generelt, men især ved langtidsbehandlinger. Det anbefales derfor, at dette gøres i samarbejde med en læge.

Kirurgi:

Kirurgiske indgreb overvejes normalt først ved meget alvorlige symptomer, men kan i mange tilfælde lindre smerter, stivhed og bevægelighed. Afhængigt af det berørte led og typen af skade findes der forskellige alternativer.

Hvorfor træne med artrose?

Kroppen har sit eget smertelindrende system, der blandt andet kan aktiveres af fysisk træning. Først og fremmest er muskelaktivitet i sig selv smertelindrende gennem samme virkningsmekanismer som ved akupunktur. Derudover producerer og frigiver vi endorfiner, et hormon, ved fysisk aktivitet. Dette hormon har i sig selv en lignende effekt som morfin, som er et kemisk fremstillet smertestillende præparat.

Yderligere bidrager træning til at opretholde muskelmasse, skelet og fysisk funktionsevne. Ved at øge muskelstyrken og forbedre neuromuskulær funktion kan vi øge stabiliteten omkring leddene og dermed reducere belastningen på leddene (11-12).

Ved artrose slides brusken i leddet gradvist ned, og dens primære funktion med at muliggøre bevægelse af de hårde knogler mod hinanden bliver hæmmet. Træning forbedrer ikke kun muskelstyrken, men kan også forbedre kvaliteten af brusken (13).

Til trods for omfattende forskning er der endnu ikke fundet nogen behandling, der kan omvende ledforandringerne ved etableret artrose, men træningen kan bremse yderligere udvikling baseret på de ovennævnte begrundelser (14). I modsætning til smertestillende medicin eller kirurgiske indgreb, der kun reducerer smerter, har træning som bonus mange andre sundhedsmæssige fordele. Derudover er træning ofte forbundet med vægttab, hvilket kan bidrage til at reducere den samlede belastning på leddene.

Hvordan kommer man i gang?

Det kan være svært at finde den rette type aktivitet. Ydermere kan det være udfordrende at finde den rette balance mellem belastning, hyppighed og hvile. Derfor er det vigtigt, at træningen og den fysiske aktivitet tilpasses dig, dit niveau og dine behov. Som førsteprioritet anbefales det at finde en aktivitet, som man har lyst til, og som er knyttet tæt til ens egne ønsker og funktionsmål. Med andre ord, hvis du nyder at gå ture i skoven, kan det netop være den bedste aktivitet for dig! Men for at kunne gøre dette sikkert og med et smil på læben, skal vi styrke kroppen, så den kan klare det. Lidt på samme måde som når professionelle skal løbe maraton, kræver det god planlægning og gradvis træning, så kroppen kan klare belastningen, der kræves for at løbe et maraton.

Øget smerte kan forekomme i begyndelsen af træningsperioden. Det kan skyldes generel ømhed eller muskelømhed som følge af aktiviteten, men det er helt normalt. Hvis du ikke har trænet i meget lang tid, kan dette føles alt fra nogle få dage til et par uger. Det kan derfor være klogt at mærke efter, om det er en ny smerte eller om det er den samme som den oprindelige smerte. Træningen kan ofte kombineres eller suppleres med brug af smertelindring såsom paracetamol eller NSAID-præparater.

Når man har fundet ud af, hvilke aktiviteter eller øvelser man skal lave, er næste skridt gradvist at øge belastningen eller mængden af aktivitet. Træning indebærer som regel at udfordre kroppens "status quo", og en gradvis øgning betyder, at vi stadig udfordrer kroppens "status quo", men det er denne gradvise progression over tid, der stimulerer kroppen til at tilpasse sig. Derfor er ubehag normalt. Som hovedregel kan man benytte sig af, at det er acceptabelt, så længe smerterne aftager efter træningen, og ikke bliver værre for hver dag.

At finde den rette balance mellem øget belastning og mængde, og hvile, er svært. Oftest må man prøve og fejle på vejen, før man finder den rette balance. Vær tålmodig, hold kontinuiteten over tid, så vil resultaterne komme! Som man siger, er træning ferskvare!