Træning for ældre

Forebyggelse af fald

En ud af tre personer over 65 år falder årligt (3). 40-60% af disse fald kræver medicinsk opfølgning, og 13% resulterer i brud (4). I takt med at antallet af ældre over 65 år stiger, stiger også antallet af fald og hospitalsindlæggelser. I USA er antallet af faldrelaterede dødsfald i denne aldersgruppe steget med 30% fra 2007 til 2016 (5). Fald kan have en række negative langsigtede konsekvenser. Mange oplever en øget frygt for at falde, hvilket kan føre til øget inaktivitet og yderligere funktionelle forringelser. Derfor øger fald risikoen for fremtidige fald. Desuden kan mange ældre isolere sig og opleve nedsat livskvalitet.

Data fra Skandinavien

I øjeblikket er næsten 20% af befolkningen i Skandinavien over 67 år, og antallet af ældre forventes at stige i de kommende år. Cirka 240.000 ældre falder i Norge hvert år, et tal der sandsynligvis er underrapporteret. SKR (Sveriges kommuner och regioner) rapporterer, at omkring 300.000 personer søger specialiserede sundhedstjenester i Sverige på grund af faldrelaterede skader. Af disse blev 66.828 indlagt, og 1.000 personer døde som følge af faldrelaterede skader i 2017 (6). I 2017 var 28% af al skadebehandling for personer over 80 år i Norge på grund af brud, og både Danmark og Norge rapporterer om behandling af over 9.000 hoftebrud hvert år (7,8). Behandlingen og rehabiliteringen efter et hoftebrud koster i gennemsnit omkring 500.000 norske kroner alene det første år (9). Opdaterede dødsrater efter hoftebrud er rapporteret til at være 22% inden for det første år efter skaden er sket (10).

Risikofaktorer for fald

En række aldersrelaterede ændringer bidrager til en øget risiko for fald, og et fald skyldes ofte en kombination af flere risikofaktorer (11). Dette inkluderer reduceret muskelstyrke, dårligere syn, nedsat balance, nedsat reaktionstid og reduceret kognitiv funktion. Ganghastighed kan anvendes til at indikere risikograden for fald, og det observeres, at personer med en foretrukken ganghastighed på < 1 m/s har en væsentligt øget risiko for at falde (12).

Træning som foranstaltning til forebyggelse af fald

Faldforebyggende foranstaltninger kan reducere antallet af fald betydeligt, og fysisk aktivitet betragtes som den vigtigste foranstaltning. I en Cochrane-studie fra 2019, der inkluderede 108 kontrollerede randomiserede studier med i alt 23.407 deltagere, konkluderede man, at træning resulterer i færre fald i alt og at færre vil falde (13). På baggrund af studierne, hvor interventionen bestod af en kombination af balance-, funktionel- og styrketræning, blev det rapporteret en sandsynlig reduktion i antallet af fald med op til 34%. Antallet af personer, der faldt én eller flere gange, blev reduceret med op til 22%. Cochrane-studiet rapporterede, at træning (alle typer) kunne reducere antallet af fald per år med 195 per 1000 fald (13). Træning forebygger altså fald hos ældre og dermed også skader relateret til fald (2,13). Det er rapporteret, at træning kan reducere risikoen for hoftebrud, men tallene varierer, og evidensen i de studier, der rapporterer tal på dette, er lave nu (13). Regelbunden træning af styrke og balance vil kunne øge ganghastigheden, hvilket man har set har nær sammenhæng med faldrisiko. Træning vil også have en positiv indflydelse på opmærksomhed, planlægning og problemløsning samt forebygge en række andre sygdomme (2). De nationale anbefalinger er, at dem, der er ustabile eller har nedsat gangfunktion, bør træne balance- og styrkeøvelser flere gange om ugen, ud over de generelle anbefalinger for fysisk aktivitet.

Brug af digitale værktøjer inden for faldforebyggelse

Brug af digitale hjælpemidler såsom træningsapps kan gøre træningen mere tilgængelig for brugerne, og træningen kan lettere gennemføres hjemme eller på institutioner, både vejledt og uvejledt, i gruppe og individuelt. En undersøgelse fra Norge har vist, at brug af træningsapp er et fint hjælpemiddel både for instruktør/vejleder og bruger (14). Det kan også være et omkostningseffektivt alternativ.

ExorLive tilbyder flere løsninger, der kan tilpasses forskellige brugere, institutioner og kommuner. Blandt andet har vi i samarbejde med Ragna Skipstad fra FYSIOklinikken og Det Nationale Kompetencecenter for Aldring og Sundhed udviklet "SeniorLive". Dette er træningsvideoer til musik, der indeholder udvalgte øvelser fra forskningsstudier på ældre og faldforebyggelse.

Vi har også produkter som ExorLive Assistant, hvor en hjælpeplejer/instruktør kan vejlede og registrere træningen sammen med brugeren, samt vores egen app-løsning ExorLive GO, hvor brugeren kan få tilsendt tilpassede træningsprogrammer enten via en fysioterapeut eller et kortlægningsværktøj (survey) som er indbygget i løsningen.

Træning som forebyggelse

Hovedformålet med træning for ældre er at reducere risikoen og frygten for at falde, risikoen for sygdom, samt at opretholde eller øge funktionsniveauet, således at man forbliver selvhjulpen og hjemmeboende i længere tid. Ældre, der er fysisk aktive, viser bedre fysisk og kognitiv funktion sammenlignet med ældre, der ikke er fysisk aktive (15). Inaktive ældre har højere risiko for at udvikle sygdomme såsom kræft, sarkopeni og hjerte-kar-sygdomme, hvilket medfører, at inaktive ældre ofte oplever flere leveår med dårlig sundhed og behov for sundhedshjælp (15).

Stigende alder er forbundet med nedsat balance og højere risiko for fald (16). Styrke- og balancetræning betragtes som primær forebyggelse af fald og skader relateret til fald. Træningsinterventioner, der inkluderer styrke- og balancetræning, har vist en betydelig reduktion i antallet af fald (35-54 %) (16). Muskelstyrke i benene er relateret til ganghastighed, hvilket igen er tæt knyttet til faldrisiko.

Styrke- og balancetræningsinterventionerne er ofte vejledt af sundhedspersonale individuelt hjemme hos den ældre eller i gruppe sammen med andre ældre. I studiet af Robertson et al. (2001) så de, at en forebyggende træningsintervention er meget omkostningsbesparende, og at vejledt træning hjemme også kunne udføres under vejledning af forskellige typer sundhedspersonale (17). I Norge har man set, at hvis man kan forebygge blot et enkelt hoftebrud, kan man potentielt spare ca. 500.000 kr. alene det første år (18).

Anbefalinger

Ifølge en konsensusrapport fra 2019, der omhandlede fysisk aktivitet og aldring, ses der et positivt dosis-respons-forhold med hensyn til træningsvolumen og -intensitet (15). Dette betyder, at selv om man kan reducere risikoen en smule for fysisk funktionsnedgang og sygdom med et aktivitetsniveau lavere end de nuværende anbefalinger (150 minutters moderat til hård fysisk aktivitet om ugen), vil en fordobling af den anbefalede træningsmængde give betydeligt større sundhedsmæssige fordele.

Funktionel træning - her defineret som træning og øvelser, der ligner bevægelser og aktiviteter man gør i dagligdagen (ADL) - er vigtigt for at opretholde evnen til at klare dagligdagens krav. Dette kan indebære at gå på trapper, samle ting op fra gulvet, rejse sig fra en stol osv. Specificitetsprincippet indebærer, at man må "træne på det, man skal blive bedre til". Dog er det vigtigt, at træningen tilpasses den enkeltes niveau. Har man lidt vanskeligheder med at rejse sig fra en stol, bør man udføre øvelser, der er endnu tungere for at opnå en større effekt af træningen.

Ældre mangler ofte evnen til hurtig kraftudvikling. Muskelstyrken hos ældre, også dem over 90 år, øges gennem tung styrketræning. Øgningen skyldes hovedsageligt neural tilpasning, ikke øget andel satellitceller og muskeltværsnit (19). I studier, hvor resultaterne af styrketræningsinterventioner med ældre har været store og praktiske betydende, har belastningen i træningen været høj (≥ 80 % af 1RM) (19).

Ifølge konsensusrapporten er der behov for mere forskning på området for at kunne fastlægge specifikke retningslinjer for, hvordan ældre skal træne med henblik på blandt andet belastning, varighed og type aktivitet for at opnå optimal effekt af træningen (15). Ældre er en meget heterogen gruppe, og forskningsresultaterne kan være udfordrende at generalisere.

En app til sikker træning i hjemmet

En stadig stigende andel af befolkningen har brug for tværfaglig opfølgning i hjemmet. Vi har udviklet ExorLive Assistant, et værktøj, der letter kommunikationen mellem plejepersonale og terapeuter, og gør samarbejdet enklere, hurtigere og mere overskueligt for alle parter.

Med appen ExorLive Assistant kan plejepersonale sikkert bistå patienten i sit eget hjem med træning. Træningsprogrammerne gives af en terapeut eller via en kortlægning i appen. Øvelserne præsenteres tydeligt ved hjælp af video, tekst og billeder. Gennemført træning registreres, og terapeuten kan følge udviklingen og justere programmet.