Kræft

Kræftsvulsten får navn ud fra den type celler, der er i ukontrolleret vækst – for eksempel giver ukontrolleret vækst i tyktarmscellerne tyktarmskræft, mens ukontrolleret vækst i brystet giver brystkræft (primærtumor). Kræftceller kan sprede sig til andre steder i kroppen via blod- eller lymfesystemet (metastaser) [1]. 

Der er stadig usikkerhed knyttet til, hvorfor kræft opstår ved de fleste kræftformer. Den førende teori er, at indre og ydre faktorer kan øge risikoen for kræft [2]:

• Indre faktorer: Mutationer (forandringer), der opstår på grund af tilfældige fejl i vores DNA (arvematerialet). Disse fejl kan være nedarvet fra vores forældre. Videnskaben estimerer, at kun 5-10% af kræfttilfældene skyldes sådanne nedarvede genfejl

• Ydre faktorer: Mutationer, der opstår, når vores DNA tager skade af forskellige ydre faktorer, såsom UV-stråler, infektioner, forurening, tobaksrygning, højt alkoholforbrug, overvægt, usund kost og fysisk inaktivitet. Videnskaben estimerer, at ydre faktorer bidrager til udviklingen af 70-90% af de mest almindelige kræftformer.

Det er dog vigtigt at påpege, at ikke alle, der udsættes for disse kræftfremkaldende faktorer, får kræft. Men nogle af os er mere sårbare end andre på grund af nedarvede genetiske forhold. Faktisk spiller held/uheld også en rolle her: uheld er forbundet med udviklingen af 10-30% af de almindeligste kræftformer [2].

Forekomst

Én ud af tre personer får kræft, alle bliver berørt.

I 2019 fik næsten 37.000 nordmænd beskeden "du har kræft". Dette er mere end dobbelt så mange som for 50 år siden, et tal, der forventes at stige med 1-2% årligt. På trods af denne vækst, er der nu flere, der overlever eller lever længere og bedre med deres diagnose, takket være mere fokus på forebyggelse og bedre metoder til at diagnosticere og behandle kræft. At flere bliver raske eller lever længere med deres kræft, betyder, at antallet af "kræftoverlevere" stiger kraftigt. I 2021 var der mere end 315.000 personer i Norge, der lever efter eller med en kræftdiagnose; over 100.000 flere end for 10 år siden [3].

De mest almindelige former for kræft:

I 2021 var dette de mest almindelige former for kræft (antal nye tilfælde i parentes):

1. Prostatakræft (5188)

2. Brystkræft (4023, både kvinder og mænd)

3. Lungekræft (3499)

4. Tyktarmskræft (3204)

5. Hudkræft, ikke-melanom (3097)

De fire mest almindelige kræftformer udgjorde 43 % af alle kræfttilfælde, der blev diagnosticeret i 2021.

Behandling af kræft

Heldigvis er det sådan, at stadig flere bliver helt raske fra kræft, og mange af dem, der har kræft, lever længere og med bedre livskvalitet end tidligere. Dette skyldes en kombination af bedre metoder til at opdage og diagnosticere kræft i et tidligt stadie samt flere, bedre og mere tilpassede behandlingsmåder for de forskellige kræftformer.

Kræftbehandling deles ind i tre hovedkategorier: kirurgi, stråling og medicinsk behandling (inkluderet kemoterapi, immunterapi og hormonbehandling). Hvilken type behandling man modtager, varierer fra patient til patient og fra kræftform til kræftform. Ofte behandles man med en kombination af de forskellige behandlingsformer.

Behandlingen gives enten med kurativt formål (med mål om at helbrede sygdommen) eller med palliativt formål (lindrende behandling med mål om at bremse kræftsygdommen, reducere symptomer og forbedre livskvaliteten for dem med kræft, som ikke kan helbredes). [1]. 

Senfølger kan være af både fysisk, psykologisk eller social art, og kan have forskellig alvorlighedsgrad og forskellig grad af påvirkning på den enkelte patient. [3]. Smerter, hormonforstyrrelser, vedvarende træthed (fatigue), kognitive udfordringer, angst og depression, muskel- og skeletskader, perifere neuropatier, udvikling af supplerende lidelser (hjerte- og karsygdomme, type 2 diabetes, overvægt, osteoporose, ny kræftsygdom), vanskeligheder med at deltage i arbejds-, social- og familieliv er eksempler på udfordringer, der desværre ikke er usædvanlige i forbindelse med kræftbehandling [5].

Selvfølgelig, jeg vil oversætte de kommende tekster til dansk. Fortsæt venligst med at sende de tekster, du ønsker oversat [6].

Tal med din praktiserende læge om mulige tiltag, der kan hjælpe med at reducere dine senfølger.

Det er dog vigtigt at påpege, at ikke alle kræftpatienter vil udvikle senfølger. Dem, der udvikler senfølger, har ofte gennemgået intensiv kræftbehandling med strålebehandling og/eller kemoterapi, men også kirurgisk kræftbehandling kan give senfølger.

Udviklingen af senfølger afhænger derfor af kræfttypen, hvor i kroppen kræften var lokaliseret, og hvilken type kræftbehandling der blev givet. Også forhold ved personen, der har gennemgået kræftbehandlingen, kan være af betydning for, om senfølger udvikles [7].

Udmattelse

Udmattelse kan forekomme i alle faser af et kræftforløb, og vi skelner mellem akut og langvarig/kronisk udmattelse:

Akut udmattelse er relateret til sygdommen eller behandlingen. Mange oplever, at fatigue aftager, når behandlingen er afsluttet.

Langvarig/kronisk udmattelse er træthed, der varer mere end seks måneder efter, at behandlingen er afsluttet, og der ikke længere er tegn på aktiv sygdom. Dette defineres da som en senfølge.

Nogle oplever, at træthedssymptomer først melder sig en tid efter, at kræftbehandlingen er overstået, og de har følt sig raske et stykke tid. Udmattelse varierer fra person til person. Nogle kan have let reduceret energi i hverdagen, mens andre er mere eller mindre sengeliggende. Mange befinder sig i en tilstand midt imellem. Hvad der får en person til at føle sig udmattet, varierer også fra person til person. Udmattelse er ikke nødvendigvis synlig for andre, hvilket gør tilstanden udfordrende at leve med for den, der er ramt. Årsagerne til udmattelse i forbindelse med kræft og kræftbehandling kan være mange og er ofte sammensatte‍ [9]:

Her følger nogle eksempler på, hvordan personer med udmattelse/fatigue beskriver tilstanden [8]:

• Nedtrykthed

• Konzentrationsbesvær

• Uvelhed

• Hukommelsestab (især korttidshukommelsen)

• Kedsomhed

• Træthed

• Udmattelse

• Kraftesløshed

• Energimangel

• Søvnighed

• En subjektiv følelse af, at noget er galt med kroppen

• Kropsligt ubehag og nedsat funktion
  

Generelle råd ved udmattelse

Der findes ingen metode, der kan kurere udmattelse, men der er en række tiltag, som du selv kan gøre for at mestre og leve bedre med denne tilstand. Det følgende er ment som generelle råd, som ikke vil passe for alle. Disse råd er baseret på resultater af studier, erfaringer fra kræftpatienter og anbefalinger fra eksperter. Det anbefales, at du selv vurderer, hvad der kan passe bedst for dig, samt at du fortæller om generne til din praktiserende læge, selvom det kan føles svært at tale om dette. Så kan I sammen komme frem til, hvilke tiltag der kan være mest relevante for dig i din situation, og specielt om der er nogle tiltag, du bør undgå [10]:

• Prøv at acceptere, at du ikke har energi til at gøre alt det, du gjorde før.

• Planlæg dagens aktiviteter og gør først de aktiviteter, der er vigtigst for dig og som giver dig glæde.

• Stræb efter at leve et så regelmæssigt liv som muligt.

• Prøv at planlægge din dag, så du har tid til at hvile. Tag hellere flere små pauser i løbet af dagen end få og lange.

• Hvil efter at du har udført en anstrengende aktivitet.

• Sæt dig realistiske mål og prøv at glæde dig over det, du formår.

• Forsøg at få overblik over, hvilke aktiviteter der gør dig særligt træt/udmattet, og begræns disse så vidt muligt eller fordel dem over en længere periode.

• Vurder hvad der er vigtigt for dig, at du selv gør, og hvad du kan overlade til andre.

• Regn med at blive træt efter at have gjort en indsats, selvom du oplever aktiviteten i sig selv som positiv.

Det kan være nyttigt at forsøge at tilpasse hverdagen til et lavere energiniveau end før sygdommen samt reducere kravene i dagligdagen; sandsynligvis lettere sagt end gjort! Mange ønsker hurtigt at vende tilbage til det funktionsniveau, de havde før kræftsygdommen, og synes derfor, det er udfordrende at funktionen og energiniveauet er nedsat i lang tid efter behandlingen er overstået.

Forsøg at danne dig et overblik over de aktiviteter og gøremål, der giver og tager energi. Måske bliver du overrasket over, hvor meget energi det kræver af dig at gøre hyggelige aktiviteter, såsom at socialisere med venner? Hvordan kan du tilrettelægge et socialt liv uden at det går ud over din energi? Måske kan du aftale varigheden på forhånd, så møderne ikke bliver for lange? Eller kan I mødes et sted med få mennesker og lidt støj? Lav dig en oversigt, så du på sigt lettere kan træffe gode valg for dig selv. I mellemtiden er accept et godt udgangspunkt for et godt liv med fatigue. Accept handler ikke om, at du skal synes om situationen, men at du accepterer, at situationen er, som den er lige nu. Så kan du begynde at arbejde med kroppen i stedet for imod.

Dette kan du gøre selv

Udmattelse eller træthedsfølelse kaldes også fatigue og er en almindelig tilstand under og efter kræftsygdom. F

ysisk aktivitet kan være til stor gavn for dig, der har eller har haft kræft, også hvis du lever med en kræftsygdom, du ikke kan helbredes for. Fysisk aktivitet anbefales som rehabilitering både undervejs i kræftbehandlingen og i tiden efter, og kan give mange sundhedsfordele. Ikke mindst kan fysisk aktivitet bidrage til en følelse af mestring og kontrol i en situation, der ellers kan være præget af sygdom, behandling, hyppige aftaler på hospitalet og magtesløshed.

Fra "Hvil og tag det med ro" til "Bevæg dig så meget du kan"

Hvis du havde fået kræft for 30-40 år siden, ville du være blevet rådet til at hvile og tage det med ro. Heldigvis er meget sket siden da, og i dag ved vi heldigvis, at systematisk træning tilpasset dig både er sikkert og har en lang række potentielle gevinster før, under og efter behandling. Fysisk aktivitet er en mirakelmedicin, der blandt andet kan [11]:

Summen af disse sundhedsfordele kan føre til, at du får mindre behov for andre sundhedstjenester, og at du hurtigere kommer tilbage til en "normal" hverdag og på arbejde, hvis du er erhvervsaktiv. Derudover viser mere og mere forskning, at hvis du formår at være regelmæssigt fysisk aktiv, så kan det øge dine chancer for at leve længere efter en kræftdiagnose (ved bryst-, tyktarms- og prostatakræft) [12].

Altså: den fysiske aktivitet, som udføres efter at du har fået kræft, kan øge chancerne for at overleve visse kræftformer - det er med andre ord aldrig for sent at komme i gang!

Enkelt opsummeret kan vi sige, at en fysisk aktiv livsstil efter at du har fået en kræftdiagnose potentielt kan føre til, at du oplever bedre sundhed og livskvalitet, samt færre gener fra sygdommen og behandlingen end hvis du er inaktiv.

Gå mere, sid mindre

Vær fysisk aktiv som en del af hverdagen – gå mere og sid mindre (World Cancer Research Fund, 2018). Citatet ovenfor opsummerer anbefalingerne om fysisk aktivitet ved kræft på en letforståelig og god måde. Bag denne ret så enkle opfordring og de gældende anbefalinger om fysisk aktivitet ved kræft, ligger der masser af arbejde fra videnskabelige rapporter ledet af verdens førende kræftforskere.

Anbefalingerne for fysisk aktivitet ved kræft er i høj grad de samme som for den generelle befolkning, det vil sige[13]:

• Fysisk aktivitet med moderat intensitet (dvs. aktiviteter, der medfører en noget hurtigere vejrtrækning end i hvile) i mindst 150-300 minutter hver uge.

• Eller mindst 75-150 minutter træning per uge med høj intensitet (dvs. aktiviteter, der medfører, at du trækker vejret meget hurtigere end i hvile).

• Eller en kombination af aktiviteter med moderat og høj intensitet.

• Styrketræning mindst 2 dage om ugen, hvor kroppens store muskelgrupper (musklene i ben, arme, mave, skuldre og ryg) anvendes.

Altså, minimum 30 minutter med fysisk aktivitet dagligt, som gør, at du må trække vejret lidt eller meget mere end normalt, hvilket kan være alt fra husarbejde, gåture og dans til jogging og cykling. En kombination af udholdenheds- og styrketræning synes at have den største positive effekt sammenlignet med blot én form for træning alene [14]. 

Måske virker disse anbefalinger uoverkommelige i den situation, du står i nu, og/eller hvis du aldrig har trænet før. Da kan det være en god påmindelse; alt er bedre end ingenting, selv aktiviteter med lav intensitet! En rolig gåtur i frisk luft og dagslys, nogle lette knæbøjninger eller rolige yogaøvelser kan føles gode og er fine måder at bryde op med lange sammenhængende perioder med stillesiddende arbejde på.

Samtidig er det ekstra vigtigt, at du nu lytter godt til kroppen: du kan muligvis ikke klare lige så meget nu, som du kunne før du blev ramt af kræft. Et centralt nøgleord er, at fysisk aktivitet bør være individuelt tilpasset, altså at type aktivitet, mængden af aktivitet og hvor hård aktiviteten er, bør være tilpasset dig, din dagsform, dine symptomer, dit udgangspunkt og den livssituation, du befinder dig i nu.

Find en god balance mellem aktivitet og hvile og lyt til kroppen!

Hvorfor er fysisk aktivitet vigtig for DIG?

Tænk gerne over, hvorfor det er vigtigt for dig at være fysisk aktiv og træne. Ofte er det lettere at afsætte tid og rum til regelmæssig træning og fysisk aktivitet i hverdagen, hvis du finder ud af, hvad der motiverer netop dig. Kan det være, at du ønsker at være i god nok form til at kunne lege med børn/børnebørn? Har du et mål om at gennemføre et løb, en konkurrence eller bestige et bjerg? Eller ønsker du at være stærk nok til at kunne tage vare på dig selv i årene fremover? Er din motivation, at du ønsker at være frisk nok til at stå på ski til påske? Tænk lidt over, hvorfor en stærk og velfungerende krop er vigtig for dig!

Uanset udgangspunkt: det vigtigste, du selv kan gøre nu, er at begrænse stillesiddende arbejde! Vær opmærksom på, at selv aktiviteter med lav intensitet (dvs. aktiviteter, hvor du bevæger dig lidt mere end ved fuldstændig hvile) kan give sundhedsfordele, hvis alternativet er at være inaktiv. Start gerne småt og øg gradvist, hvis du er nybegynder eller usikker på din kapacitet lige nu, og find gerne aktiviteter, der er lystbetonede at udføre. Dermed er sandsynligheden større for, at du formår at være fysisk aktiv med en vis kontinuitet, end hvis du skal pine dig gennem en aktivitet, som du egentlig ikke kan fordrage.

Husk, at det aldrig er for sent at begynde, og den allerbedste form for fysisk aktivitet er den aktivitet, du rent faktisk gennemfører!

Restitusjon og hvile

Ved styrketrening eller kondisjonstrening med moderat til høy intensitet vil musklenes funksjon reduseres under og etter treningsøkten, for så å bygge seg opp til å bli sterkere etter at kroppen har fått hvile. Etter at du har trent er det derfor viktig at muskulaturen får mulighet til å hente seg inn igjen. Du vil da over tid kunne oppnå en bedring av den opprinnelige muskelfunksjonen. Dette kalles restitusjon. Det betyr for eksempel at du etter en styrketreningsøkt for beina bør gi disse musklene mulighet til å hvile i 2–4 dager avhengig hvor hardt du har trent. Under disse hviledagene kan du trene andre muskelgrupper, for eksempel overkropp, eller kondisjon.

Under og etter kreftbehandling vil behovet for restitusjon og hvile mellom treningsøktene bli enda viktigere, ettersom kroppen din blir eller har blitt utsatt for behandling som kan redusere musklenes evne til å hente seg inn igjen. I disse periodene er det ekstra viktig å sørge for godt kosthold (se Helsedirektoratets generelle anbefalinger for et sunt kosthold), samt nok søvn og hvile mellom treningsøktene (se Helsedirektoratets Gode råd for bedre søvn).

Under behandling og de første 4-6 uger efter afsluttet behandling med sådanne typer kemoterapi anbefales træning med lav til moderat intensitet (dvs. træning, hvor pulsen ikke bliver så høj). Ved den første lægekontrol efter afsluttet behandling vil lægen vurdere, om disse begrænsninger skal opretholdes[15].

Hvis du har nogle af de absolutte kontraindikationer, anbefales det, at du venter med aktiviteter og træning med høj intensitet, indtil du har talt med sundhedspersonale. Mærk efter - en gåtur i frisk luft og i lavt til moderat tempo kan stadig være godt for dig.

Hvis du har nogle af de relative kontraindikationer, så er det vigtigt, at du lytter godt til, hvordan kroppen føles, og lader dagens form styre intensitet og varighed, fremfor at du følger din træningsplan slavisk. Hvis du følger kroppens signaler, er det sikkert for dig at træne - både med høj og lav træningsintensitet.

Opsummeret er fysisk aktivitet med lav til moderat intensitet sikker; både ved absolutte og relative kontraindikationer, og det kan gøre dig godt! Husk blot at lytte til kroppen undervejs og efter aktiviteten, så du kan mærke, hvor godt din krop håndterede aktiviteten og foretage eventuelle justeringer til næste gang. Det er vigtigt, at du kender til, hvordan kroppen føles, og lader den styre, hvor hårdt du er i stand til at træne, fremfor at følge en træningsplan slavisk.

Fysisk aktivitet ved udmattelse/fatigue

Regelmæssig fysisk aktivitet og træning kan reducere udmattelse og er den mest effektive foranstaltning mod langvarig udmattelse hos kræftpatienter. [16], [17].

For at forebygge eller reducere udmattelse anbefales personer, der har eller har haft kræft, at træne [18]:

• tre ugentlige sessioner med udholdenhedstræning med mindst moderat intensitet

• og styrketræning to til tre gange om ugen.

Træningen kan sikkert gennemføres ved høj og/eller lav-til-moderat intensitet; det vigtigste er, at du finder en form for træning og en intensitet, som du kan lide nok til, at aktiviteten udføres regelmæssigt [17]!

Husk bare på, at dagsformen varierer for alle, så tilpas træningen til din dagsform. For meget og for lidt træning kan forværre fatigue, og det er derfor vigtigt at finde et passende niveau (frekvens og intensitet) der passer til dig, hvor du er lige nu, samt en god balance mellem aktivitet og hvile. Tænk langsigtet (måneder) og øg aktiviteten gradvist og forsigtigt over en periode. [16].

Fysisk aktivitet ved knoglemetastaser

Generelt anbefales personer med knoglemetastaser at være så fysisk aktive som muligt inden for deres smertegrænse [19].

Hvis du har knoglemetastaser, der øger risikoen for brud, anbefales det, at du får en vurdering fra din behandlende læge om, hvilke forholdsregler du bør følge. Hvis du oplever smerter ved vægtbærende aktiviteter (stå, gå), bør sundhedspersonale kontaktes for at få en individuel vurdering og plan for, hvad der er sikkert for dig at foretage dig.

Billeder af skelettet og gennemgang med en radiolog bør i så fald søges i første omgang. Dette betyder dog ikke, at du skal forblive siddende: mangel på fysisk aktivitet kan føre til muskeltab og reduceret fysisk funktion, hvilket yderligere kan øge risikoen for knoglebrud og knoglesmerter. Generelt bør du følge retningslinjer for belastning fra en ortopæd/onkolog; oftest gælder det om at belaste til smertegrænsen.

Vær så fysisk aktiv, som forholdene og dine smerter tillader. En vis stigning i smerte under belastning accepteres, men smerterne bør ikke vedvare over tid efter at belastningen er ophørt, eller blive markant værre. Du skal være særligt opmærksom på ændringer eller stigende symptomer [19],[20].

Anbefalinger:

• Undgå belastning af kropsdele, der er ramt af knoglemetastaser.

• Ved stabil sygdom anbefales statisk styrketræning af det ramte område for at opretholde funktion og bevægelighed.

• Vælg styrkeøvelser for de dele af kroppen, der ikke er ramt, for at opretholde funktion.

• Træn balancen for at forebygge fald.

• Undgå aktiviteter med stor risiko for fald og skader (ridning, vandski, slalom…).

• Vælg aktiviteter med lav risiko for fejlbelastning og skader, for eksempel styrketræning i maskiner frem for med frivægte.

• Begræns øvelser, der giver stor vridning i metastaseområdet (visse yoga-twists, golf, tennis…).

• Begræns bevægelser, der giver smerte, og søg lægehjælp, hvis smerterne vedvarer efter afsluttet aktivitet.